EPPO-forordningen og BFI-direktivet
Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO-forordningen") danner grundlag for EPPO's funktionsmåde.
I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ("BFI-direktivet") defineres, hvilke forbrydelser der anses for forbrydelser, der skader EU's budget.
Dette vedrører EPPO's saglige kompetence, som er fastlagt i artikel 22 i EPPO-forordningen. (Artikel 22 i EPPO-forordningen henviser til en række lovovertrædelser, der følger af EU-retten, og som er indeholdt i BFI-direktivet.)
Alle de deltagende medlemsstater er i samme grad bundet af BFI-direktivet. Direktiverne overlader det til medlemsstaterne, hvilke former og metoder de anvender til at gennemføre dem i national ret. For EPPO betyder det, at der ikke findes nogen fælles EU-straffelov. BFI-direktivet sikrer imidlertid en harmoniseret kompetence på tværs af EPPO's medlemsstater med hensyn til de forbrydelser, som EPPO efterforsker og retsforfølger.
I forbindelse med sine efterforskninger og retsforfølgninger baserer EPPO sig på de nationale strafbare handlinger, som de forefindes i den respektive straffelovgivning i medlemsstaten for den europæiske delegerede anklager, der er udpeget som ansvarlig for behandlingen af efterforskningen og retsforfølgningen i den specifikke sag på vegne af EPPO. Som led i deres meddelelser i henhold til artikel 117 i EPPO-forordningen har de deltagende medlemsstater forelagt lister over deres relevante nationale lovovertrædelser.
EU-medlemsstater, der deltager i EPPO
På nuværende tidspunkt deltager 22 EU-medlemsstater i EPPO. Begrebet forstærket samarbejde (artikel 326-334 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde) gør det muligt for en række medlemsstater at forfølge et indbyrdes mål, navnlig oprettelsen af EPPO (artikel 86, stk. 1, tredje underafsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde), selv om de øvrige medlemsstater vælger at afstå fra at deltage.
Under forhandlingerne om oprettelse af EPPO havde 20 medlemsstater bekræftet deres ønske om at oprette anklagemyndigheden, og disse blev dermed de deltagende medlemsstater, da EPPO-forordningen blev vedtaget i 2017.
Med undtagelse af Danmark har flere medlemsstater mulighed for at tilslutte sig det forstærkede samarbejde for EPPO senere. Deres deltagelse skal bekræftes af Europa-Kommissionen.
Indtil nu har to yderligere medlemsstater benyttet denne mulighed:
- Kommissionens afgørelse af 1. august 2018 om bekræftelse af Nederlandenes deltagelse i Den Europæiske Anklagemyndighed
- Kommissionens afgørelse af 7. august 2018 om bekræftelse af Maltas deltagelse i Den Europæiske Anklagemyndighed.
Retsakter vedtaget af EPPO's kollegium
EPPO-forordningen indeholder yderligere retlige instrumenter, der finjusterer og er retningsgivende for EPPO's interne beslutningstagning. De vigtigste af dem er:
- forretningsordenen for Den Europæiske Anklagemyndighed, som ændret i mellemtiden
- afgørelsen om de permanente afdelinger, som ændret i mellemtiden
- afgørelsen om de permanente afdelingers funktioner og procedurer som ændret i mellemtiden
- forskellige retningslinjer, f.eks. de operationelle retningslinjer for efterforskning, politik for ret til oplysning og henvisning af sager; retningslinjerne for forenklede procedurer og de permanente afdelingers delegation af beføjelser; og retningslinjerne for kollegiets anvendelse af artikel 31 i EPPO-forordningen.
Samarbejde med EPPO's øvrige partnere
Med henblik på efterforskning og retsforfølgning samarbejder EPPO med mange partnere inden for Den Europæiske Union (myndigheder i deltagende og ikkedeltagende medlemsstater, Den Europæiske Unions institutioner, organer, kontorer og agenturer) og uden for (myndigheder i tredjelande, internationale organisationer).
I deres meddelelser i henhold til artikel 117 i EPPO-forordningen har de deltagende medlemsstater udpeget deres respektive myndigheder, der interagerer med EPPO.
For at lette samarbejdet har EPPO indgået en række samarbejdsordninger med myndigheder i både deltagende og ikkedeltagende medlemsstater samt med partnere på EU-plan, f.eks. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Eurojust, Europol, Den Europæiske Revisionsret og Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe.
Desuden er basisretsakterne for de vigtigste partnere blevet ændret for at tage hensyn til deres forhold til EPPO: Eurojust-forordningen, OLAF-forordningen og Europol-forordningen.
Dokumenter vedrørende databeskyttelse og offentlig adgang
Se den retlige ramme for databeskyttelse i EPPO.
EPPO fører et offentligt register over EPPO-dokumenter, som kan bruges til at søge efter ovennævnte og andre juridiske EPPO-dokumenter.